Diagnose af Myelofibrose

Det er forskelligt, hvordan myelofibrose opdages. Nogle gange opdages myelofibrose ved en tilfældighed i forbindelse med en blodprøve taget i en anden sammenhængen. Andre gange er det patientens sygehistorie, der giver mistanke om, at dannelsen af blodceller ikke fungerer, som den skal. Blodmangel ses oftest. En stærkt forstørret milt kan også ofte medføre mistanke om sygdommmen.

Ved myelofibrose kan blodprøver afsløre "blodmangel" (anæmi). Ved at se på blodet i et mikroskop, vil man ofte se mange umodne celleformer af både røde og hvide blodlegemer. Dette skyldes ufuldstændig modning af cellerne på grund af den defekte knoglemarv. Knoglemarven er ofte så fattig på celler, at det kan være vanskeligt for lægen at få materiale ud.